Top 5 overland ting vi elsker – og 2 vi aldrig bruger (selvom de ser seje ud)!

Lad os bare være ærlige: Overlanding er lidt ligesom at bygge med LEGO for voksne. Du starter simpelt, men pludselig står du med et tagtelt, markise, køleskab, skuffer, solpaneler og grej nok til at kunne bo i din bil på fuld tid – og måske lidt mere.

Vi elsker udstyr! Altså Elsker – med stort E… Men vi har også lært, at ikke alt, der ser sejt ud, rent faktisk gør livet lettere i felten. Nogle ting ender med at være smarte på papiret (og på Instagram), men irriterende i praksis. Her får du vores personlige liste over 5 overland ting vi virkelig elsker – og 2 vi ærligt talt ikke gider bruge.

Top 5 overland ting vi elsker - og 2 vi aldrig bruger (selvom de ser seje ud)! 5 overland ting vi elsker 1

🔥 Top 5 overland-mods vi virkelig elsker

1. Tagtelt med hurtig opsætning
Ja, vi er lidt farvede her – vi sælger jo tagtelte – men det er der en grund til. Et godt tagtelt ændrer hele måden, du rejser på. Det er frihed på fire hjul. Du finder en fed plads i naturen, slår teltet op, og bum, så er sengen redt, har du tag over hovedet og udsigt til stjernerne.

Det vi især elsker: Telte der kan slås op og pakkes ned på en håndfuld minutter. For lad os være ærlige – ingen gider stå på jorden og rode med stænger og våde presenninger i regn og blæst efter en lang køretur.

2. Markise med sider
Markisen er vores go-to udstyr i alt slags vejr og på alle biler. Sol, regn, vind, sne – det giver dig en form for “udelivsstue”, hvor du kan lave mad, hænge ud eller bare have et sted med læ.

Og vælger du at købe sider til din markise løfter du virkelig niveauet. Det giver læ for vinden, skygge på varme dage, og privatliv hvis du står på et mere trafikeret spot eller campingplads. Har du først prøvet det én gang, vil du ikke undvære det igen. Tro os…

Pro tip: Hvis det er muligt at købe sider enkeltvis, så kan de fleste godt nøjes med 1 eller 2 sider for at skabe læ og ly under markisen.

3. Køleskab med kompressor
Det lyder luksus – og det er det også. Men når du har været et par dage ude i skoven og stadig kan hive en kold øl eller en lækker bøf frem, så føles det som verdens bedste investering.

Vi har testet både kølebokse med is og kompressorkøleskabe – og der er bare ingen konkurrence. Sidstnævnte vinder hver gang. Ja, det kræver strøm, men kombiner det med solpaneler og et batteri, og du har et lille, selvkørende køkken i bilen.

4. Ekstern LED-belysning
Det virker måske som lir, men det er faktisk ekstremt praktisk. Når du camper i mørket (og ja, det bliver MØRKT i skoven), er det rart at kunne lyse hele lejrpladsen op med et tryk på en knap. Vi har 3 forskellige lyskilder med, hvoraf den ene er ekstra lygter, der er indbygget i bilen. De to andre er hhv. en lyskæde, der kører på en powerbank og vores Outask lampe, der både kan lave varmt hyggelys og arbejdslys.

Om det er til madlavning, fejlfinding eller bare hygge omkring lejren, så er god lysstyring undervurderet – og giver en ekstra tryghed, hvis du hører mærkelige lyde om natten. (Vi siger ikke det er ulve… men måske).

5. Udstyrskasser og skuffesystemer i bagagerummet
Vi kan ikke sige det nok: Ordentlig organisering = færre irritationer. Når du står midt i en mørk skov og leder efter din pandelampe i en rodekasse med gasbrændere, snavsede sokker og dåsetomater, så forstår du værdien af at have et godt system.

Skuffer, kasser og velcroløsninger gør det meget lettere at finde ting, holde orden og få pakket bilen hurtigt. Og ja, det føles som at have en lille værkstedsvogn med sig – på den fede måde.


😬 2 overland-mods vi er færdige med

1. Den kæmpe boks til “ekstra grej”
Vi faldt også i fælden. “Bare lige en ekstra boks til alt det, vi ikke vil undvære…” – men realiteten? Det endte med at være et sort hul til ting, vi ikke brugte. Og når vi endelig skulle bruge noget, var det altid det, der lå nederst.

2. Jerry-can holder med ekstra brændstof
Det ser råt ud, ingen tvivl om det. Men medmindre du skal køre Mongol Rally eller kører steder (eks. Mauritanien), hvor der er 300 km mellem tankstationerne, så er det oftest overkill.
Vi har haft det med – og ikke brugt det. Og det lugter. Og det er tungt. Og det sidder tit i vejen.
Brug hellere den ekstra vægt og plads på noget, du faktisk får glæde af – som fx en ekstra dunk vand. Det får du helt sikkert brug for.


Til sidst – en lille reminder

Overlanding handler ikke om at have mest udstyr. Det handler om at komme ud og nyde naturen på dine egne præmisser. -uanset om du kører motorcykel, Fiat Ka, Defender eller Transporter! Hvis du er ny i gamet, så start simpelt og brug det udstyr du allerede har. Hvis du er en erfaren nørd, så kender du garanteret følelsen af at pille et eller andet af bilen igen, fordi det bare ikke blev brugt.

Vores tommelfingerregel?
Hvis det ikke gør din tur nemmere, tryggere eller federe – så lad det blive hjemme.

Har du en favorit-ting du ikke kan leve uden – eller én du ville ønske, du aldrig havde købt?
Så skriv til os – vi elsker at høre jeres erfaringer fra vejen 🚐💨

Vi ses derude

Del dette indlæg
Facebook
LinkedIn
Twitter
Email

Kontakt os for råd og vejledning

Har du brug for at finde det perfekte udstyr så hjælper vi dig gerne.

Besøg vores showroom

Kom forbi showroomet og se vores store udvalg af tagtelte, markiser og andet udstyer.
Vi har åbent den 1. weekend hver måned – eller efter aftale