Med årtiers erfaring på flere kontinenter er Eezi-Awn garant for en ekstrem høj kvalitet og er med deres telte samtidig med til at sætte standarden i hele branchen for både holdbarhed og performance.
Stealth er et af i alt 3 forskellige hard shell tagtelte fra Eezi-Awn og er med sin arodynamiske form og lette design et tagtelt som kan passe på alle biler. Stealth har to hængsler i hver ende og åbner som en hybrid af et ‘muslinge’ telt og et hard-shell telt. De indbyggede gasdæmpere betyder, at det kun tager 10 sekunder at åbne mens den indbyggede snor og det faktum, at gasdæmpere sidder på ydersiden af kanvasen gør det super let at folde sammen igen. Eezi-Awn Stealth er et af de mest kompakte telte i Eezi-Awns sortiment og alligevel er der plads til, at du efterlader sengetøjet i teltet – på den måde går det endnu hurtigere med at få sat campen op og du skal ikke finde plads til sengetøj i bilen.
Stealth byder på store åbninger på 3 sider, hvilket virkelig giver dig fuld valuta når det kommer til udsigten fra toppen af din bil. Som alle andre Eezi-Awn telte er Stealth udstyret med dobbelt vinduer og døre, så du kan vælge at have helt åbent, kun have myggenettet eller have helt lukket med den tætte kanvas, som sikrer dig mod de kolde skandinaviske vinde og giver privatliv. Både top og bund er desuden isoleret, hvilket gør teltet oplagt til brug hele året rundt.